top of page

Aftenskolerne og fagforeningerne opdagede det som de første – og søger stadig et modsvar. Arbejdsgiverne omstiller sig – fordi de intet alternativ har.

Så sent som i 00'erne var fællesskaber oftest defineret ved at være langvarige, forpligtende relationer i større grupper.

I dag er unges fællesskaber oftest kortvarige, spontane, kreative og interesse-baserede cirkler, hvorfra de unge flyder ind og ud i en umærkelig strøm.

Fremtidsforskerne spår, at arbejdspladsernes 25-års jubilarer er en uddøende race og en sjældenhed allerede i 2040. 

En gennemsnitlig student fra 2023 vil skifte job hvert 2. eller 3. år.

NYE STRUKTURER PÅ CAMPUS

Skolens opbakning til elevdrevne aktiviteter kan ikke alene gå via elevrådet, som de frie ildsjæle ofte oplever som et forsinkende, bureaukratisk mellemled.

Ledelsen skal også vise enkeltpersoner og mindre cirkler af elever tillid og opbakning. Det gøres ved at

  • Lytte

  • Giv​e omgående og konstruktiv feedback på ideer

  • Give lov

  • Anerkende med opslag på skolens SoMe før og efter 

​

På den lange bane skal strukturen resultere i social ekspansion på skolen.

​

FREMTIDENS FÆLLESSKABER

Moderne frie fællesskaber har tillid som centrum. Tillid mellem medlemmerne og tillid til projektet. De frie fællesskaber er nemlig først og fremmest frivillige, og dermed ofte også friskabende for de enkelte medlemmer, fordi de får mulighed for at realisere sig selv i det.

Frie fællesskaber er præget af inklusion. Enhver der tager initiativ til at blive medlem, og som har noget brugbart at tilbyde gruppen, bliver også meget lettere inviteret ind.

Frie fællesskaber er drevet af personlig lyst, interesse og tillid. Det gør dem meget intense, men også mere flygtige. Nogle kalder dem for 'nye stammefællesskaber', fordi mange fællesskaber i dag er som nye stammer, man bare kan gå ind i og ud af, efter hvordan det passer ind i ens eget liv.

- Sociolog Emilia van Hauen
Generation ZtreetCred

GENERATION ZTREETCRED

TEORI, BEGREBER OG METODE

NYE FÆLLESSKABER

bottom of page